Lækre Sommerben

Den Store Hårfjerningsguide

Nu er sommeren snart over os og det betyder, forhåbentligt, at der bliver rige muligheder for at få luftet de blege stænger og få noget sol på kroppen.

Når det kommer til hårfjerning har de fleste af os nok vores foretrukne metoder. Men er det nu også den mest effektive metode du bruger? Jeg har faktisk altid bare barberet mine ben, men det er altså noget omfattende at holde dem pæne og glatte og så er det også hårdt for huden. Og hvis man ønsker hårfjerning andre steder på kroppen end på benene kan en barbering medføre knopper og andre, utiltrækkende gener.

Derfor har jeg sat mig for at undersøge de mest populære metoder til hårfjerning og finde ud af hvilke fordele og ulemper der er.

Jeg har valgt at lade være med at skrive om almindelig barbering. Det tror jeg at de fleste af os har ganske godt styr på.

Hvis du ikke orker at læse hele artiklen igennem kan du vælge de metoder ud som interesserer dig ved at trykke på linket her under:

SUGARING

Der sker hele tiden udvikling på skønhedsområdet og hårfjerning er ingen undtagelse. En af de metoder der har vundet rigtig meget frem de sidste par år, er sugaring. Sugaring er faktisk en ældgammel teknik som blev brugt af de gamle ægyptere, men den er blevet opfrisket og er nu mere populær end nogensinde.

Når man får fjernet hår ved hjælpe af sugaring foregår det på den måde, at man masserer en masse, bestående af sukker og vand, på det pågældende område. Når sukkermassen fjernes vil den trække hårene med ud. Den sukkermasse der bruges ved sugaring er meget skånsom. Den består af 100% natur produkter og kan bruges af alle uanset allergier, hudsygdomme osv. Der udover er sugaring også en meget miljørigtig hårfjerningsmetode. Der bruges ingen kemikalier og man kan sagtens finde sugaring produkter som er produceret i Danmark, hvorved der også spares på transporten.

Sugaring kan udføres hjemme hos dig selv, hvis du har mod på selv at gå i gang. Det er ret lige til og du kan se en video her under, hvor du kan se fremgangsmåden.

Man kan selvfølgelig også vælge at få det gjort på en skønhedsklinik.

Hvis man vælger at lave sugaring selv, vil jeg anbefale at man køber et af de danske produkter f.eks. fra HEVI sugaring, som forhandles her på Nicehair.dk.

Sugaring kan bruges på hele kroppen også i ansigtet – Det kan sågar bruges til at fjerne hår i næsen og i ørerne! Så når du nu er i gang kan du ligeså godt også give manden en tur.

Fordele og ulemper ved sugaring:

Positive sider:

  • 100% naturligt produkt – Godt for både dig og miljøet
  • Kan anvendes af personer med hudproblemer/hudsygdomme
  • Effektivt – Mere effektivt end voks da hårene hives ud i vokseretningen
  • Hygiejnisk – Den høje koncentration af sukker gør at bakterier ikke kan formere sig i emballagen.
  • Mindre smertefuldt end voksning – sugaring foregår ved væsentligt lavere temperaturer end voksning..
  • Klistrer ikke – Sukkeren kan ikke binde sig til huden og den vil derfor kun hive døde hudceller og hår med sig.

Negative sider:

  • Mere omfattende en at bruge en skraber
  • Sukkervoksen skal opvarmes – Hvad enten du vælger at opvarme sukkervoksen i mikrobølgeovnen eller i en særlig varmer, så kræver det forberedeles og lidt tid.
  • Økonomi – Hvis du selv udfører din sugaring er det ikke specielt dyrt – et starter sæt koster omkring 300 kr. Men hvis du tager på salon, så koster det naturligvis en del mere.
  • Smerter – Selvom sugaring er mindre smertefuldt end at vokse er det ikke helt smertefrit, særligt den første gang kan man opleve at det gør lidt ondt. Hvis man her efter holder bevoksningen nede, vil smerterne være mindre næste gang.
  • Smertefuldt – Særligt første gang du får foretaget en voksning skal du regne med at det godt kan gøre ondt. Huden kan også blive øm og rød efter en behandling.
  • Efter behandlingen bør man holde sig ude af solen, svømmehallen og fitnesscentret den første dag. Det kan godt være lidt irriterende om sommeren at skulle holde sig inde, eller i det mindste tildækket.

Hvis man bruger sugaring i bikinilinjen kan man med fordel vælge at tage nogle trusser på som ikke strammer efter behandlingen. Man bør også vente nogle timer med at træne eller tage i svømmehallen, da huden godt kan være lidt sensitiv. Mange vil dog slet ikke opleve nogle gener efter behandlingen, da den som sagt er meget skånsom.

Hvis du har mod på at komme i gang med sugaring kan du købe de lækre produkter fra HEVI Sugaring lige her:

Voksning

en krukke med voks til hårfjerning

Voksning af håret er i metode meget lig sugaring. Der påsmøres et tyndt lag voks på huden og når det hives af vil hårene, med hårsække, blive trukket med ud. Fordelen ved at bruge voks er, at behandlingen er langtidsholdbar og du slipper for at skulle fjerne hår på daglig basis.

Når du skal vokses er det en god ide at holde dig ude af solen i 1-2 dage inden behandlingen. Voksning kan være smertefuldt, hvis du har rød eller solbrændt hud. Man bør også blive ude af solen i nogen tid efter behandlingen, for at give huden ro til at hele.

Der ud over er det også en god idé at bruge en bodyscrub på selve dagen – Eller alternativt dagen inden – for at få den bedste behandling. Scrubben er med til at sikre at indgroede hår kommer op til overfladen af huden, således at de så også bliver fjernet når man vokser.

"Når du skal vokse første gang bør du lade være med at bruge nogen form for hårfjerning i 2-3 uger inden du starter din voksbehandling"

Når du skal vokses anbefales det at man undlader at barberer eller på anden måde fjerne hårene i 2-3 uger, ellers vil mange af hårene være for korte og resultatet vil ikke være optimalt.

Nogle behandlere anbefaler at man får nogle voksbehandlinger med nogle få ugers mellemrum, når man starter op med at vokse. Så sikrer man at hårene i alle gro faser bliver fjernet.

Forskellige typer af voks

Der findes to slags voks: Hård og blød voks.

Den bløde voks påføres huden og skal fjernes ved hjælp af strips som lægges oven på voksen og herefter hives hurtigt af imod hårenes retning. Der findes forskellige typer af blød voks. Nogle bruges opvarmede og andre kolde.

Hård voks: Den hårde voks opvarmes inden den påføres på huden. Når voksen afkøler klistrer den fast til hårene og den kan her efter hives af. Den hårde voks er mere effektiv og er den der oftest bruges i saloner.

Man kan selv anvende begge typer af voks der hjemme eller man kan vælge at besøge en salon.

Fordele og ulemper ved voksning:

Positive sider:

  • Lang holdbarhed på behandlingen – De fleste oplever en voksbehandling holder i 3-6 uger.
  • Ingen knopper eller rød hud – Huden bliver flot og glad efter en voksning.
  • Flot resultat – Hvis man er vant til at bruge en skraber kan der være områder på kroppen, hvor det er svært at få barberet helt glat. Det problem er der ikke med voksning, her bliver alle hår fjernet.
  • Voks er blevet mere effektivt og det behøver ikke længere så høje temperaturer for at fjerne hårene. 

Negative sider:

  • Omfattende – Der skal forberedelse til hvis du selv vil vokse dine ben. Først skal du vente et par uger imens hårene vokser sig lange nok. Så skal du huske at bruge en scrub dagen inden og så skal voksen opvarmes, strips klargøres og så kan du komme i gang.
  • Dyrt – Hvis du vælger at få lavet behandlingen på en klinik koster det en hel del, jeg har set underbens voksninger i priser fra: 250 kr. – 330 kr. Så hvis du ønsker hele benet og evt. bikinilinje/brazilian, så løber det op.
  • Smertefuldt – Særligt første gang du får foretaget en voksning skal du regne med at det godt kan gøre ondt. Huden kan også blive øm og rød efter en behandling.
  • Efter behandlingen bør man holde sig ude af solen, svømmehallen og fitnesscentret den første dag. Det kan godt være lidt irriterende om sommeren at skulle holde sig inde, eller i det mindste tildækket.

Voks vs. Sugaring:

Om mans skal vælge voks eller sugaring afhænger af flere faktorer: Nogle oplever at voksning giver et mere glat resultat end med sugaring. Sugaring er en mere blid form, da den kun fjerner hår og døde hudceller, men sukkervoksen kan også have svært ved at få fat i de små hår. Voks kræver ikke så lange og kraftige hår for at få fat.

Men ellers er der ikke så stor forskel på sugaring og voks. Behandlingerne holder ca. lige lang tid og det gør omtrent lige ondt at få dem udført.

Se udvalget af voks til hjemmebehandling her:

Epilering

En epilator er en maskine som fungerer som en lang række af pincetter som trækker hårene og hårrødderne ud på en gang. En epilator kan måske virke som en form for torturinstrument og det er da heller ikke smertefrit at bruge en epilator.

Det smarte ved at epilerer i forhold til at barbere hårene væk er, at der går meget længere tid inden hårene vokser ud igen. Når man barberer benene skærer man hårene af ved huden, hvorimod epilatoren hiver håret ud.

"En epilering holder lige så længe som en professionel voksning og du kan altså gå 4-6 uger imellem hver hårfjerning."

Mange epilatorer tåler desuden vand og du kan bruge den i badet som man gør med en almindelig barbering. Der er ingen forberedelse som ved voksen og når hårene vokser ud igen er de dejligt bløde, da det er nye hår og ikke blot afskårne hår som efter en barbering.

Alle kan bruge en epilator. Du tænder den blot og placerer der på huden hvor du ønsker at fjerne hårene. Man skal dog lige vænne sig til fornemmelsen/smerten og der er særligt sarte steder på kroppen, hvor jeg i hvert fald ikke har lyst til at bruge en epilator. Jeg kender dog piger som bruger den over hele kroppen. Det er nok en tilvænningssag.

Fordele og ulemper ved epilering:

Positive sider:

  • Holdbart og professionelt resultat.
  • Nemt at komme i gang – Når din epilator er opladet er det blot at komme i gang.
  • Billigt – Når du en gang har købt din epilator er den gratis at bruge, du skal ikke have noget specielt skum eller andet produkt. En epilator kan koste alt fra 300 – 1300 kr. Alt efter hvor god en maskine du vil have.

Negative sider:

  • Det gør ondt at bruge en epilator – Særligt de første par gange.
  • Det tager længere tid at bruge en epilator end at barbere dine ben, til gengæld sparer du tid i længde, da epileringen holder 4-6 uger.
  • Man har måske ikke lyst til at bruge epilatoren alle steder på kroppen.

Læs vores store test af epilatorer her:

Laserbehandling

Kvinde får laserbehandling på benene

Hårfjerning med laser er en permanent hårfjerningsmetode. Laser hårfjerning virker ved at lysstrålen lyser ned igennem huden og når strålen rammer håret bliver dette opvarmet og håret brændt. Varmen vil brede sig til hårsækken og hårroden og håret vil, efter et par dage, fald ud og forsvinde.

Tidligere var hårfjerning med laser forbundet med ret mange smerter, da laseren var meget varm. I dag kan det klares med lasere der kun når en temperatur på 40-50 grader. Den er tillige blevet endnu mere effektiv og også folk med helt lyst eller rødt hår kan få gavn af en laserhårfjerning.

"I dag er laserbehandlinger blevet så effektive at personer med rødt, eller meget lyst hår også kan have gavn af behandlingen."

Når man vælger at få fjernet hår med laserbehandlinger er det oftest nødvendigt med flere behandlinger for at få alle hårene fjernet. Det er dyrt og tidskrævende og de fleste får kun fjernet hår som er på særligt generende steder, evt. i ansigtet eller på brystet. Man kan dog også tage den store omgang og vælge at få laserbehandlet sine ben, så slipper man for at skulle bekymre sig mere om hårfjerning der. Et underben kræver typisk 4-6 behandlinger for at blive hår frie og i mellem hver behandling skal der gå ca. 4 uger. Det bliver altså et lidt længerevarende projekt.

En behandling af benene, koster omkring 1400 kr., men det kan varierer meget.

Når du har afsluttet din behandling kan du forvente at skulle vedligeholde med en behandling om året, så du får fjernet de nye hår der vokser frem.

Fordele og ulemper ved laserbehandling:

Positive sider:

  • Hårfjerningen er semi-permanent – Når du har afsluttet de første behandlinger skal der kun behandles en enkelt gang om året for at vedligeholde resultatet.
  • Skånsom behandling – Det er kun meget lokalt der behandles og det er derfor skånsomt imod huden at få laserbehandling.
  • Der kan fjernes generende hår, hvilket kan medføre bedre selvtillid.
  • Ingen helbredsmæssige konsekvenser – Denne type af behandling har været brugt i over 20 år og der er ingen registrerede bivirkninger

Negative sider:

  • Pris – Behandlingerne er ret dyre og der skal foretages flere behandlinger inden for en vis periode for at få det bedste resultat
  • Sår – I det der sker en afbrænding af hårene kan der i få tilfælde dannes sårskorper på den behandlede hud. Sårene vil forsvinde efter ca. 5-6 dage.
  • Omfattende – Man skal være indstillet på at skulle afsted 4-6 gange for at fuldføre behandlingen. Ydermere skal der vedligeholdes en gang om året efterfølgende.

Generelt er hårfjerning ved hjælp af laserbehandling ideelt hvis du lider af uønsket hårvækst som er generende for dig. Hvis du som kvinde har mørke hår på overlæben eller får skæglignende hårvækst kan dette være en fantastisk løsning for dig.

Hvis man ikke har et budget at tænke på kan man også sagtens overveje at få fjernet hårene permanent på ben, bikinilinje eller under armene. Overvej dog at moden kan ændre sig, så du ikke får lavet noget ved eksempelvis dine bryn o.l. som du vil fortryde senere.

OBS: Jeg har her beskrevet laserbehandlinger udført på en professionel klinik. Der findes også lasere til bruge hjemme, men denne behandling har jeg ikke researchet og det overstående skal ikke ses som gældende for den type af behandling.

Hårfjerningscreme

Hårfjerningscreme virker ved at cremen påsmøres på det ønskede område. Cremen nedbryder så proteinerne i håret og får dem til at falde af. Når du har påført cremen skal den sidde et stykke tid (læs på pakken) hvorefter den tørres og gnides af. Gnidningen løsner de sidste hår og du burde være hårfri. Nogle mennesker skal dog flere behandlinger igennem før alle hårene er væk, til gengæld kan man så glæde sig til ca. 1 uge uden hår.

 

Hårfjerningscreme lugter ikke særlig godt, selvom det er blevet bedre end det tidligere har været. Grunden til dette er at det indeholder kemikaliet Thioglycolic acid, som primært bruges i kosmetik og til permanentvæske. Selvom kemikaliet bruges i kosmetik er det ikke ufarligt! Det er både giftigt at inhalerer, indtage og kan medføre alvorlig forbrændinger af huden.

Læs mere om det her: 

Så selvom det kan virke som en nem og hurtig måde at fjerne hår på er det ikke en jeg vil anbefale. Hvis man overvejer at bruge den i bikiniområdet skal man overveje at det er tæt på slimhinder, og hvis cremen kommer i kontakt med slimhinderne vil den gå i blodet.

Der findes så mange andre muligheder for hårfjerning som ikke har nogen sundhedsmæssige risici, så hvorfor overhovedet tage chancen? Jeg vil i hvert fald ikke anbefale hårfjerning med hårfjerningscreme..

Konklusion

Hvilken hårfjerningsmetode du bør vælge afhænger af mange ting.

Hårfjerning kan opdeles i to forskellige typer: Hjemmebehandlingen og salonbehandlingen.

Der er dog en del overlapning imellem de to forskellige typer, da både sugaring og voksning også kan foretages hjemme. Om du kan opnå et lige så tilfredsstillende resultat ved selv at gøre det, kommer meget an på øvelse.

Epilering kan nærmest betegnes som en mellemting imellem en barbering og en voksning. Man kan epilerer under bruseren og det kræver ingen forberedelse, præsis som ved barbering. Dog tager det længere tid og er noget mere smertefuldt.

Hvilken type af hårfjerning benytter du dig af? Jeg er mest tilhænger af den gode gamle barberhøvl, men jeg må sige at sugaring også er meget interessant. Jeg kan godt lide ideen om et 100% naturligt produkt, som både er godt for krop og miljø, og hvor behandlingen holder længe, så jeg ikke skal stå med skraberen hver dag.

Én ting er i hvert fald sikkert: Jeg glæder mig helt tosset til at komme ud og lufte sommerbenene inden ret længe – hår eller ej…

Måske kan du også lide:

Braun epilator i sort

Epilatortest 2019

Bedst i test: Epilator 2019 Braun Silk-épil 9 kr 911 Anvendelse: våd/tør Køretid: 50 min. Pincetter: 40 Fart indstillinger: 2 Tilbehør: Ja Køb Her Test

Læs Mere»

Krøllejerntest 2017

* Gælder køb over 500 kr. Få brands er undtaget. Læs mere på www.billigvoks.dk Artiklen indeholder affiliatelinks Krøllejerntest 2017 De krøllejern der vises her over

Læs Mere»

Hårtørrer test 2017

*Spar 20% ved køb over 500 kr. brug koden: KANIN på www.billigvoks.dk. Få brands er ikke inkluderet i tilbuddet. Jeg har lavet denne hårtørrer test,

Læs Mere»

Glattejerntest 2017

Glattejern er en essentiel del af mange pigers skønhedsrutine, min egen inklusiv. Jeg har lavet denne glattejern test for at gøre det så nemt som

Læs Mere»
Luk menu