At flyve med småbørn eller baby

At rejse med småbørn eller baby

 Happy mother and child sitting together in airplane cabin near w

Det kan godt være lidt nervepirrende at skulle på den første flyrejse med en baby, eller et lille barn. Man ved ikke hvordan barnet reagerer, får det mon ondt i ørerne, kan man få det til at sove og kommer man til at genere de andre passagerer?

Det er ikke til at vide hvordan flyrejsen vil forløbe, men man kan gøre en del forberedelser inden, så man er forberedt i en hver tænkelig situation.

Hvis dit barn er under 2 år, får de ikke deres eget sæde, og skal således sidde hos en af forældrene. Sørg for at vælge den forældre der er mest rolig, er mor for eksempelvis bange for at flyve, så er det naturligvis bedst at baby sidder hos far, i hvert fald under start og landing.

Med børn under 2 år kan det desuden være en god idé at tage af sted i lavsæsonen, hvis man har mulighed for det. Der er mulighed for at flyet ikke er helt fyldt og kabine personalet er rigtig søde til at imødekomme børnefamiliers brug for den ekstra plads, således at der bliver flyttet rundt på nogle passagerer og barnet får sin egen plads.

Man kan med fordel spørge efter en vindues plads, på den måde kan man hvile armen op af vægen, og man kan underholde barnet med at kigge ud af vinduet.

Hvad skal man medbringe i flyet?

Det er en god idé at medbringe ekstra tøj til sig selv og barnet, også mere end man forventer at komme til at bruge. Husk også en god stak bleer, flyveturen kan påvirke barnets mave, så der måske skal bruges ekstra, der kan desuden opstå forsinkelser og bleer er ikke noget af det der er sjovt at mangle.

Som underholdning til de mindre børn, kan man købe små frugtposer og fylde dem op med ting som man ved at barnet kan lide. Eksempelvis tørrede bananer, havrefras, vindruer, skiver af agurk og ostehaps. Man kan også tage hele frugter med, hvis barnet er stort nok til at spise dem. Frugter er gode, idet de tager lidt tid at tygge sig igennem og derved kan holde barnets opmærksomhed i lidt tid.

Legetøj er meget vigtigt at huske, sørg for at have barnets yndlings legetøj med, måske en bog i kan læse sammen med nogle gode billeder, en bil eller en bamse. Man kan også lege med barnet ved at have det siddende på skødet imens man synger sanglege og bevæger barnet i takt til sangen. For eksempel kan man synge ”Hjulene på bussen”, ”Lille Peter edderkop” eller hvad man kan finde på. Medbring gerne en lille overraskelse som man ved, kan fange barnets opmærksomhed, hvis det græder og man bliver lidt desperat. Men prøv at bevare roen, det vil også gøre dit barn mere roligt.

Husk også at tage barnets dyne med på turen, den føles tryg og kan være god at have under armen når barnet sover, hvis det ikke er nødvendigt at have den over barnet.

Under rejsen

Hvis du har et mindre barn, er det en god idé at amme, eller give en flaske under start og landing, det kan modvirke propper i ørerne. Er barnet lidt større, så kan en vandflaske med drikketud og ellers kan en sut også gøre meget ved problemet.

Når barnet bliver træt af at lege med sit legetøj og begynder at kede sig kan det tit hjælpe at holde barnet op, så de kan se sig om i flyet, måske er der en sød med passager som gider lege lidt med barnet fra sædet foran eller bagved, eller måske en stewardesse med nogle fine armbånd eller andet spændende. Vær ikke bange for at bruge dine medpassagerer, mange af dem har selv prøvet at flyve med børn og ved hvor frustrerende det kan være når man ikke kan underholde barnet.

Når stewardesserne ikke har travlt med at servere kaffe, kan man også bruge midtergangen til at gå lidt frem og tilbage med barnet, så kan barnet hilse på de andre passagerer og man slapper lidt af med underholdningen.

Hvis man har helt små babyer kan man på længere ture reservere en vugge ombord, men husk at bestille i god tid, da der er et begrænset antal til rådighed.

Hav en god tur!

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu