Babyudstyr

Babyudstyr

alt i babyudstyr - hvad skal man bruge til den lille ny

Når man venter baby er der en masse babyudstyr man skal have anskaffet sig. Men hvor meget skal man egentlig bruge? Jeg har lavet en liste over hvilke ting der er nødvendige at have og hvilke ting der er rare at have. Jeg har delt babyudstyret op i kategorier, så det er nemt at holde styr på og du har også mulighed for at downloade listen som pdf.

Alt efter forhold kan der være noget babyudstyr du har brug for, som det måske ikke er alle der har brug for. Eksempelvis er der en del kvinder som ikke kan amme, eller som vælger ikke at gøre det. Hvis man har et flaskebarn kræver det naturligvis en del udstyr, som ellers ikke er nødvendigt.

Som førstegangs forældre har man naturligvis ingen, eller begrænset, erfaring med at have små børn. Og tingene kan derfor være anderledes i virkeligheden end det man havde forestillet sig. Der er mange ting man skal tage stilling til:

  • Vil man sove sammen med sit barn? Eller skal det have sin egen seng?
  • Vil man amme? Hvad nu hvis man ikke kan amme?
  • Skal den lille sove middagslur udenfor? Eller indenfor?
  • Vil man bruge engangsbleer? Eller stofbleer?

Jeg har forsøgt at uddybe brugen af det forskellige babyudstyr, så nye forældre måske kan få nogle overvejelser indover, som de ikke selv havde tænkt på. Jeg var i hvert fald selv ret overrasket over hvad jeg egentligt havde brug for af udstyr.

Hvis du synes at der er noget babyudstyr som jeg har glemt på listen, så må du meget gerne skrive til mig.

Download PDF her

Tøj:

babytøj er en vigtig del af dit babyudstyr

Når man skal købe tøj til en nyfødt er der et par ting man skal overveje. Er det et sommer eller vinterbarn? Hvad størrelse skal jeg købe tøjet i?

Mine egne børn var meget store. Hhv. 4400 og 4200 g. Det vidste jeg på forhånd da jordemoderen kunne mærke at det var nogle ordentlige basser der var i maven. Min kæreste var også meget stor da han blev født, og det samme var hans bror og hans børn, så det ligger i generne.

Jeg besluttede derfor at jeg ikke ville købe noget tøj i str. 50, som man ellers anbefaler til nyfødte. Modsat så kan din jordemoder måske tippe dit barn til at være i den lille ende af skalaen og så kan du måske overveje at købe et enkelt sæt tøj i str. 48 (Man kan evt. købe med byttemærke så tæt på terminen som muligt og så bytte hvis det er for småt til baby).

Babyer vokser enormt hurtigt de første uger og måneder. Min datter skiftede tøjstørrelse 4 gange på 4 måneder! Derfor vil jeg anbefale at man køber, i hvert fald en del af tøjet, brugt. Det er altså lidt surt at bruge en hel masse penge på tøj som de kun kan passe 3-4 uger. Desuden er der et enormt marked for brugt børnetøj og det i de små størrelser er meget ofte som nyt! Jeg bruger som regel Facebook eller Reshopper når jeg køber brugt børnetøj. Så afhenter man det typisk selv og kan derfor tjekke standen.

Det kan godt være lidt besværligt at give en helt nyfødt baby tøj på. Derfor vil jeg anbefale at man køber bodyer, bluser og heldragter som skal knappes på maven, så slipper man for at bakser alt for meget med at få tøjet over hovedet og armene på plads.

Jeg har ofte brugt heldragter om dagen og ikke skiftet tøj til natten. En baby bevæger sig ikke ret meget og deres tøj bliver skiftet meget ofte, så ingen grund til at bøvle med det. Desuden sover de alligevel typisk on/off hele dagen.

Her er hvad jeg vurderer at man har brug for at have købt inden baby melder sin ankomst.

Tøj

Need to have:

  • 8 bodyer – flest med langeærmer, da små babyer hurtigt kommer til at fryse, selv om sommeren.
  • 5 natdragter/heldragter
  • 5 par bukser
  • 5 par strømpebukser
  • 5 par tykke strømper eller bløde sko – gerne nogle med elastik til at holde skoen på plads
  • 2 hatte
  • 2 cardigans eller jakker – afhængig af årstiden kan man have brug for flere
  • 1 fleecedragt (Vinter)
  • Luffer – (Vinter)

Nice to have:

  • Tøj til pænt brug

Alt tøj bør være så blødt som muligt og der må ikke være generende knapper, lynlåse osv. 

Spisetid

Spisetid, hvad skal man bruge af udstyr til baby når han skal spise

Det lyder meget voldsomt når jeg skriver at man skal have 30 stofbleer, men tro mig, man bruge mange, mange stofbleer! Især hvis man har et barn som gylper meget.

Når barnet bliver fire måneder, må det begynde at få lidt grød eller mos.

Need to have:

  • Stofbleer – 25-30 stk.
  • Hagesmække – min. 10 stk.
  • Ammepude
  • Ammebh(er) – Hvis du køber før du har født, så køb en størrelse større end din normale BH størrelse
  • Ammeindlæg – Jeg har brugt engangsindlæg, dem i uld kunne ikke absorberer mælken i mit tilfælde.
  • Brystvortecreme – Det kan være rigtig hårdt for brystvorterne at amme, cremen hjælper!

Nice to have:

  • Ammetoppe/bluser
  • Brystpumpe, så mor kan komme hjemmefra i mere end 2 timer ad gangen.
  • Sutteflaske
  • Gyngestol eller anden behagelig stol til at amme i

Til flaskebørn desuden:

Need to have:

  • Sutteflasker – Køb et par forskellige, så kan du se hvad dit barn bedst kan lide
  • Børster til rengøring af flasker
  • Brystpumpe – Hvis du har mælk du gerne vil give dit barn i flaske, overvej om det skal være en manuel pumpe eller elektrisk. Hvor stort er behovet?
  • Modermælkserstatning

Nice to have:

  • Portions bøtter til modermælkserstatning
  • Steralisator til flasker – Det er nemt at rengøre flaskerne i mikroovnen i stedet for at koge flaskerne.

Læs min test af brystpumper her

Pusletid

Flere og flere vælger at bruge stofbleer til deres børn. Det er ikke stofbleer som man kender dem fra i gamle dage, men meget smarte bleer som sidder godt. De er meget bedre for miljøet og, i længden, også meget billigere. Udover det kender jeg ikke så meget til det, da jeg valgte den nemme løsning med engangsbleer. Men hvis du vil læse mere om stofbleer, så klik HER

Babyudstyr til puslepladsen:

  • Puslepude
  • 1 pakke bleer i str. 1 + 1 pakke bleer i str. 2 – Man kan ofte få de små pakker gratis ved at få babypakker i f.eks. Rema1000
  • Bleposer
  • Zinksalve til røde numser
  • Vaskefad
  • Vådservietter eller engangsvaskeklude – Jeg plejer at klippe engangsvaskekludene over, så er de nemmere at bruge og man sparer lidt penge.
  • Termometer
  • Baby neglesaks

Nice to have:

  • Puslebord – Det vælger de fleste at have, men man kan sagtens pusle på bryggersbordet eller på en kommode i stedet for.

Badetid

baby badetid

En baby behøver ikke at blive vasket med sæbe, det er meget bedre for den lilles hud, hvis man kommer en smule olie i vandet. Olien hjælper med at holde på fugten i babys hud.

Når man bader en baby, så er det en rigtig god ide at bruge en vaskeklud til at vaske hovedbunden, så man undgår at den lille får arp (gult skællignede lag). Hvis ens baby lider meget af arp kan man smøre lidt olie i hovedbunden på ham/hende og så masserer det godt ind, efterfølgende skal man være opmærksom på at man får det nulret af så godt som muligt, hver dag. Man skal helst ikke kradse det af med negle ol. da det gør baby lidt øm i huden.

Arp er ikke farligt, men kan være ubehageligt for den lille, da det holder på varmen og kan klø.

Need to have – babyudstyr til badning:

  • Badekar
  • Vaskeklude
  • Badeolie
  • Håndklæde med hætte

Nice to have:

  • Badestol, så har man begge arme fri til at vaske den lille
  • Termometer
  • Ekstra håndklæder

Sovetid

udstyr til baby når det er sovetid

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man lader baby sove i sin egen seng, så man ikke risikerer at komme til at ligge på barnet imens man sover.

Det synes jeg at man skal lade være op til forældrene. Da vores søn var lille sov han altid i hans egen seng, vi var førstegangsforældre og lyttede til alle rådene. Han sov forfærdeligt indtil han blev ca. 1 ½ år! Vores datter ville kun sove på mors mave, så det fik hun lov til. Når hun var faldet i søvn listede jeg hende ned på sengen ved siden af mig. Sådan sov vi bedst og vi har aldrig haft problemer med hendes søvn.

Selvfølgelig skal man lytte til rådene. Særligt hvis man ryger eller er meget overvægtig kan der være en risiko, men man skal også lytte til sin egen mavefornemmelse og gøre hvad man føler er bedst for sit barn. Tag evt. en snak med sundhedsplejersken, så kan hun vejlede jer til at tage den rigtige beslutning.

Vugge: Det er ikke nødvendigt at have en vugge, men det kan være rart! Barnet vokser hurtigt ud af vuggen, typisk efter 2-3 måneder og det er dyrt at anskaffe sig for så kort tid. I stedet kan man bruge liften, som man sætter i tremmesengen. På den måde er barnet også vant til at sove i tremmesengen når det bliver for stort til liften. Liften er, ligesom vuggen, lille og omkranser barnet. Det kan føles utrygt for en lille baby at ligge i en stor åben seng.

Need to have – Babyudstyr til natten:

  • Vugge/ tremmeseng + lift
  • Babydyne – Baby må ikke bruge pude
  • 3 sæt sengetøj inkl. lagner
  • Bamse eller sutteklud

Nice to have:

  • Sengehimmel
  • Sengerand
  • Babyalarm
  • Rullemadras
  • Babynest – kan også bruges i sengen imellem mor og far

Vil i gerne have at baby skal sove i sengen hos jer, kan det være en fordel at anskaffe sige en babynest, så er i også helt sikre på at i ikke kommer til at ligge på barnet.

Læs min test af babyalarmer her

Andet babyudstyr

babyudstyr til andre situationerDer er desuden en masse andet babyudstyr som kan være nødvendigt at have, alt efter omstændighederne.

Har man ikke selv bil er det ærgerligt at skulle bruge en masse penge på en autostol. Men de fleste kommer ikke udenom at skulle ud og køre engang imellem.

Need to have:

  • Barnevogn med lift
  • Regnslag, insektnet og barnevognssele
  • Autostol – Har i ikke selv bil kan i evt. låne jer frem, eller købe en brugt.
  • Pusletaske – Man kan sagtens købe en almindelig taske, bare der er god plads til alt grejet.
  • Babytæppe – til bilen, til barnevognen osv.
  • Bløde skeer – Evt. varmefølsomme skeer til når barnet begynder at spise fast føde.
  • Hagesmække – 5-6 stk.
  • Plastikkopper
  • Babygitter – Alt efter hjemmet – så barnet ikke falder ned at trapper osv., når han/hun begynder at bevæge sig omkring 

Nice to have:

  • Skråstol
  • Kravlegård – Særligt hvis der er større søskende eller dyr i hjemmet
  • Solafskærmning til bilen
  • Bæresele – Vigtigt: Husk babys ergonomi!
  • Legetøj – ikke nødvendigt de første måneder
  • Legetæppe
  • Højstol evt. med babyindsats
  • Ekstra babydyne til barnevognen – og til uheld
  • Suttekæde – så man undgår at sutten falder på jorden og skal vaskes

 Læs min test af bæreseler her

 Oversigt over det babyudstyr man kan få brug for Dette er efter min mening de mest nødvendige ting at have til sin baby. Vil man gerne spare penge har jeg også prøve at komme med idéer til det.

Overvej at købe en del af tingene til kønsneutrale farver, det kan jo være at der kommer en lillebror/søster til senere.

Jeg håber at i kan bruge denne guide til noget og som sagt, så er i mere end velkommen til at komme med kommentarer 😀

Download nem oversigt her

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu