Rawfood – i teori og praksis

Rawfood – i teori og praksis

SalmonAt spise råt er noget vi danskere for alvor har fået øjnene op for de seneste år. I visse kredse har det været  praktiseret i årtier, men med kogebøger, webshops, blogs og endda rawfood-restauranter i Danmark må man sige, at det har bidt sig fast og er blevet mere end blot en trend.

Blandt veganere og vegetarer har det altid været almindelig at man, nogle gange blot i perioder, har levet råt. Flere kosteksperter har i mange år anbefalet brugen af rå grøntsager og frugt til udrensning og hele kure er bygget op om dette princip.

Rawfood tilhængere hævder, at maden vi spiser udvikler toxiner ved opvarmning og at man derfor giver kroppen et tiltrængt hvil, ved blot at tilføre rene ubehandlede næringsstoffer, hvis man da ikke ønsker at gå hele vejen og leve 100% råt hele tiden.

Udover det mener de, at kroppen har brug for de enzymer der findes i rå mad og som bliver ødelagt ved opvarmning og at specielt fordøjelsessystemet skulle have gavn af disse.

Antioxidanterne fra de grønne madvarer hjælper til at rense de skadelige stoffer, som vi ikke kan undgå (luftforurening, fødevaregifte, kemikalier fra kosmetik, sæber og rengørings midler et.c) ud af kroppen og således tilstræber man at holde sin krop fri for gifte og dermed opnå en højere grad af sundhed altså et langt stærkere immunforsvar og dermed sygdoms frihed.

Flere rawfoodere oplever også en skærpelse af sanserne og får således bedre lugtesans og sågar rapportere nogle, at de ikke længere har brug for de briller, de ellers i årevis har været afhængige af.

Mens 100% rå mad ifølge teorien må være det optimale, er det langt fra nødvendigt for at man kan kalde sig rawfooder. 75% siges at være ”nok” og dette er jo for de flestes vedkommende mere realistisk. Derfor har tanken formodentlig også tiltalt flere og er blevet så udbredt og efterhånden almindeligt anerkendt.

Men hvad kan jeg så spise på en rå diæt?

Der er mange muligheder og flere end man måske først tror. Det vil naturligvis være sådan, at hovedparten af kosten vil bestå af frugt og grøntsager, det er klart. Her vil de mere grove og fiberrige spille en stor rolle for mæthedsfornemmelsen men også hjemmedyrkede spirer er vigtigt for mange rawfoodere, da spirer er en utroligt nærings rig fødevare og bidrager med mange sjældne vitaminer og mineraler.

Rå nødder og frø er også vigtige for en rawfooder og bidrager igen med vigtige vitaminer og mineraler men også, og måske vigtigst, med de sunde fedtstoffer som er så essentielle uanset hvilken kost du ellers indtager.

Skal jeg bruge specielt udstyr?

En saftpresser eller -slynge er et vigtigt redskab for en rawfooder, Her er det muligt at indtage store mængder af næring fra frugt og grønt uden at skulle ”gnave” sig igennem kilovis af gulerødder, æbler o.s.v. Ifølge teorien er det vigtigt at indtage sin juice indefor et kvarter efter det er presset, da iltningen ellers vil ødelægge de mest sarte vitaminer og mineraler.

De mere veludrustede benytter sig af store og dyre køkkenmaskiner, der kan juice selv den mindste urt og efterlader et minimum af fiberaffald. Blendere der er så stærke at de siges at kunne blende sten og dehydratorer der er en slags ovn, der aldrig bliver mere end 42 grader varm og som kan bage eller nok nærmere tørre alt lige fra  frugt og grønt til kager og sågar kød. Der findes også et utal af forskellige spirebakker, så også indenfor rawfood er der firmaer der har set en gylden mulighed for at tjene penge på menneskers sundhed. Hvis man er en udstyrs-nørd med pengepungen i orden kan det være sjovt at lege med f.eks. en dehydrator, men det er ikke vigtigt at have en hel maskinpark i køkkenet! Med en ganske almindelig juicer og så ellers en god portion nysgerrighed og kreativitet, kan du nemt leve din rå livsstil ud.

Frysning af fødevarer er noget man prøver at undgå indenfor rawfood, da man mener at det ødelægger de mere sarte næringsstoffer, men maden er selvfølgelig stadig at betegne som rå, selvom den har været frosset.

Hvad er der af regler hvis jeg vil leve råt?

Tanken bag rawfood er, at rense/skåne kroppen for flest mulige kemikalier og giftstoffer, så de fleste rawfoodere ville aldrig indtage nogen som helst form for forarbejdet mad, tobak kaffe/te eller alkohol og økologiske fødevarer er i høj grad at foretrække. Ligeledes er det en udbredt overbevisning at opvarmede olier er skadeligt da de ved opvarmning skulle udvikle skadelige giftstoffer.

Men her deles vandene så, for inden for rawfood-bevægelsen er der flere undergrupper, for man er enten:

Rå veganer: En person som udelukkende lever af frugt, grønt, nødder og frø. Herunder undergrupperne:iStock_000015782843XSmall

Frugtaner: Kun frugt og for nogle også grønt.

Juicearians (Amr.): Indtager størsteparten af næringsstofferne i flydende form.

Sproutarians (Amr.): Lever næsten udelukkende af spirer fra diverse bønner, linser og frø.

Rå vegetar: Hoveparten af føden består af frugt, grønt, nødder og frø, men indtager som supplement til dét rå mælkeprodukter såsom oste, syrnede mælkeprodukter og selvfølgelig rå, ikke-pasteuriseret mælk.

Rå kødspiser: Spiser i højere eller mindre grad de samme fødevarer som ovenstående, men udover dette altså også råt kød. Mest almindeligt er: rå æg, fisk (sushi), carpaccio og tartar som er fødevarer, vi i forvejen er vandt til at indtage rå. Men der findes også grupper af mennesker, som spiser typer af kød som man traditionelt ville opvarme. Disse mennesker foretrækker at spise kød fra dyr som har levet af planter, altså fortrinsvis i naturen og fravælger som regel kød fra opdrættede dyr, da de som oftest fodres med korn og majs. Nogle lever næsten udelukkende af råt kød (Her findes igen flere forskellige kostplaner, retninger og overbevisninger) mens andre bruger råt kød som supplement.

Hvad siger forskningen så?

Som med så meget andet, kan man finde både fortalere og modstandere i det videnskabelige miljø, vi må også her søge at danne vores egen mening og spørge vores egen krop, hvad den har brug for og hvad der føles godt for os.

Skeptikere eller ligefrem modstandere af rawfood hævder, at de enzymer, som man igennem den rå mad søger at indtage som hjælp til fordøjelsen, alligevel nedbrydes i mavesyren og derfor ikke kan hjælpe på noget som helst.

De pointerer også, at man ved indtagelse af rå mad ikke har nok kilder til hverken fedtsyrer eller proteiner og at man ved langvarigt indtag vil komme til at være i mangel på både B12 og D-vitamin, jod, selen og jern.

Udover dette argumenterer de, at f.eks. de sunde, naturlige farvestoffer betakaroten (gulerødder) og lycopene (tomater) langt nemmere optages i opvarmet form, så at man ovenikøbet kan drage ernæringsmæssig fordel ved at tilberede sin mad.

Uanset om det er den ene gruppe af forskere og læger der har ret eller om det er den anden, må vi hver især lytte til os selv og indtage den føde vi fornemmer er det rigtige for os på det givne tidspunkt. Nogle mennesker har det godt med at leve efter et sæt regler og have retningslinjer for hvad slags kost de må og kan indtage og andre tænker slet ikke over hvad de spiser og kan dermed være i fare for at indtage for mange forarbejdede fødevarer, for meget hærdet fedt og for meget sukker, da det tit vil være det man har ”lyst” til, hvis det er det, man har lært sin krop.

Har du fået lyst til at springe ud i det rå univers og er du nysgerrig på om du kan drage fordel at at ændre på din kost, håber jeg du her har fået redskaberne til at komme i gang og husk at selv små ændringer gør en stor forskel! Bare lidt mere grønt i hverdagen eller måske en rå dag om ugen vil din krop takke dig for. Ingen siger at du skal leve af bær og rødder resten af dit liv, men et par ekstra gulerødder og måske en salat om dagen kan være starten på at leve mere sundt og naturligt. -Uanset om du så vil leve 30, 60 eller 90% råt, så må du have rigtig god fornøjelse! Husk at mad skal være sjovt og spændende men først og fremmest: Husk at lytte til din krop.

Velbekomme!

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu