You are currently viewing Certificeringer af fødevarer

Certificeringer af fødevarer

Jeg har her samlet et udvalg af de certificeringer du kan støde på, når du køber ind i supermarkederne eller på nettet. Der findes mange flere, men disse er nogle af de mest udbredte.

 

EU_Organic_LogoEu´s økologi mærke – Gældende pr. 1. juli 2010 skal alle præemballerede økologiske fødevarer inden for EU være forsynet med dette mærke. Mærket må også bruget til ikke præemballerede økologiske  varer, produceret inden for EU og økologiske varer importeret fra tredjelande.

svanen150

Svanemærket er det nordiske miljømærke, som anvendes i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Svanen finder du på produkter til personlig pleje. Produkter mærket med svanen er de mindst miljøbelastende, og skal desuden leve op til andre krav. De må ikke indeholde stoffer som er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og kun få stoffer som er allergifremkaldende. Der kan således godt være en smule parfume i, men alle svanemærkede produkter til børn er uden parfume. Svanemærkede produkter indeholder ingen parabener. Produkterne er ikke nødvendigvis økologiske.

Oe-maerke87Det røde Ø-mærke, produkterne er kontrollerede af de danske myndigheder. Der er løbende kontrol med producenterne af produkter mærket med Det røde Ø. Mærket må bruget på produkter hvor der ikke er brugt sprøjtegifte, hvor forurening af grundvandet mindskes og hvor dyrene har gode forhold. Kriterierne er fastsatte i EU.

ecolabelBlomsten er EU’s miljømærke og anvendes i hele EU. På samme måde som svanen garanterer Blomsten at produkter der er mærkede, overholder de miljømæssige krav der er fastsat af EU. Dette gør forbrugeren i stand til at vælge de produkter der belaster miljøet mindst muligt. Ligesom med Svanen, er det ikke et krav at produkter med Blomsten er økologiske.

bra MiljövalBra Miljöval er det svenske miljø mærke, udviklet af den svenske naturfredningsforening i samarbejde med detailhandlen. Produkterne skal belaste miljøet mindst muligt. Produkterne skal ikke nødvendigvis være økologiske.

 

AstmaAllergiLogoDen blå krans Astma-Allergi Danmarks mærke til personlig pleje produkter. Ved at anvende produkter med Den blå krans mindsker du din risiko for at udvikle kontaktallergi, eksem eller irritation. Der er ikke nogle specifikke krav til produkterne, men Astma-Allergi Danmark laver en undersøgelse af produkterne som helhed når der ansøges om mærket.  Produkterne skal ikke nødvendigvis være økologiske.

SA_ny_160The Soil Association er Englands største certificerings mærke for økologi. Kravene til mærket er ret strenge, og inden for skønheds produkter skal hele 95 procent være økologiske råvarer. Kravene kan dog lempes, hvis det fremgår tydeligt på produkterne. Der må desuden kun anvendes ikke-økologiske råvarer, hvis det er umuligt at få fat på en økologisk variant. Når det kommer til mærkningen af fødevarer, skal mindst 95 procent af ingredienserne være økologiske for at få mærkningen.

fairtradeFair Trade er et partnerskab der indenfor international handel forsøger at opbygge respekt og fair handel for sikre at producenterne i nogle af verdens fattigste lande bliver behandlet ordentligt, har gode arbejdsforhold og får en retfærdig pris for deres varer. Organisationen skal udvise miljømæssig ansvarlighed, men det er ikke et krav at produkterne er økologiske.

EcoCertNatural100EcoCert er et fransk økologimærke, som findes i 2 forskellige varianter.  For det økologiske mærke gælder det at 10 procent af alle ingredienserne skal være økologiske. Dette virker måske som meget lidt, men det skal tilføjes at vand, som er en hovedingrediens i mange af produkterne, ikke kan certificeres som økologisk. Det samme gælder for mineraler og salte.

EcoCertOrganic100For natur-kosmetikken gælder det at mindst 5 procent af det samlede indhold skal være økologiske, imens 50 procent af de indholdsstoffer der kan certificeres som økologiske, skal være det.

Det er desuden ikke tilladt at bruge syntetisk parfume eller parabener mm. Reglerne for EcoCert er noget mere lempelige end på andre af økologimærkerne, så hvis du kan vælge et andet produkt med en anden mærkning, så gør det.

ACO200ACO er det mest udbredte mærke til økologisk kosmetik i Australien. For mærket gælder at mindst 95 procent af råvarerne skal være økologiske eller have vokset vildt. For de ikke økologiske ingredienser gælder det at de skal være naturlige eller være naturligt produceret. Der findes dog få undtagelser.

bdihBDIH er tysk naturkosmetik mærke. Det bruges i forbindelse med kosmetik, kosttilskud og medicin. Produkterne skal indeholde flest mulige økologisk fremstillede råvarer, men det er ikke fast sat, hvor mange procent. Må desuden ikke indeholde syntetisk parfume.

 

OFFOFF Engelsk mærkning, som følger EU’s krav, men som er yderligere specificerede af OFF selv, der er mange forskellige krav, til de forskellige produktgrupper. Disse kan downloades på deres hjemmeside. www.orgfoodfed.com

 

VeganTM_smallVegan er en privat mærkning lavet af det veganske society. For at opnå mærkningen må produktet ikke indeholde ingredienser fra dyr. Dette betyder at det ikke må indeholde blandt andet kød, mælk, æg, honning, fisk eller andre produkter fremstillet af dyr.

Produkterne må desuden ikke være testet på dyr og det må ingredienserne i produktet heller ikke.

 

Det findes et stort antal af forskellige certificeringer, men jeg håber at i her kan finde dem der er mest udbredte i jeres daglig dag og at i finder informationen brugbar. Det er noget af en jungle at navigere igennem, så hvis du synes at der er noget væsentligt jeg har overset, så tøv endelig ikke med at skrive, så skal jeg med glæde kigge på det.

This Post Has 2 Comments

  1. Maiken/dronningemad

    Sikke en rar oversigt! Det ER nemlig en jungle for almindelige dødelige at finde rundt i alle de certifceringer! Vildt god ide at samle dem og få overblik. Man kan som forbruger også nemt blive snydt, synes jeg, da en certifciering af en eller anden art hurtigt kan få mig til måske at overvurdere produktet.
    Mvh Maiken

    1. Sanne lund

      Tusinde tak skal du have 🙂 Er rigtig glad for at du finder oversigten brugbar! Og tak for en skøn opskrift på squash lagkage, har netop siddet og nydt et stykke, og den er bare fantastisk 😀
      Vh Sanne

Leave a Reply