Lokalt eller økologisk?? Co2 eller sundhed??

-om de svære valg i supermarkedet

Hvor langt maden transporteres inden den ender på middagsbordet, er noget vi som forbrugere for alvor er ved at få øjnene op for.

I mange år har det velkendte røde mærke for økologi været noget mange har gået efter, når der skulle smides varer i indkøbskurven, men flere er ved at få øjnene op for bæredygtigheden i de varer de vælger og så kan man som forbruger ofte finde sig selv i et dilemma.

For hvis valget står mellem en pose økologiske æbler fra Italien eller en pose der er sprøjtede med pesticider fra den lokale avler i oplandet, hvad er så egentlig bedst??

Det kan være et meget svært spørgsmål at svare på, for det kommer jo an på, hvad det er man vil opnå og ikke mindst støtte, når man ”stemmer med sin indkøbskurv”.

Hvis du vælger det italienske æble, får du et æble, der er sundere for dig og din krop. Du har ikke støttet forureningen af den jord og det grundvand hvor æblet er dyrket og du har ikke været med til at bekæmpe det naturlige dyreliv der er omkring træerne. MEN … Når vi eksempelvis snakker æbler, så er det desværre sådan, at de udenlandske såkaldt ”økologiske” plantager, altså har lov til at sprøjte deres æbler (og i øvrigt også andet frugt og grønt!) med kobber som forhindrer svamp, men som, i og med at det er et tungmetal, forurener både omgivelser og jo altså muligvis også dig, når du sætter tænderne i det!

Kobberet vil ikke være lige så skadeligt for dig og omgivelserne som pesticiderne fra det konventionelt dyrkede æble og oftest er det slet ikke at spore, men da det er længe undervejs, begynder niveauerne af forurening at ligne hinanden og for dem der handler økologisk udelukkende af miljø hensyn, vil det være afgørende når valget skal træffes i supermarkedet -Hvis man altså ved det her!

For andre frugter af de mere eksotiske slags, kan man tilføje, at de ofte plukkes umodne for at modnes under transporten og fraværet af sol må uanset hvad, betyde at frugten ikke udvikler sig optimalt og derfor i sidste ende vil mangle den fulde saft og kraft den ellers ville have haft.

Allerede i 90’erne blev en engelsk professor opmærksom på problemerne med de meget lange transporter af vores fødevarer og begrebet ”Food Miles” var skabt.

Siden har det været diskuteret vidt og bredt og mange har været meget uenige i brugen af begrebet ”Food Miles”, da de mener, at det er for simpelt kun at fokusere på madens transport fra den færdige produktion og til supermarkedet.

Kritikere argumenterede, at Co2 aftrykket ikke nødvendigvis var lig med den forurening der skabes under transport, men at også produktionen af varene burde tages med i betragtning.

En nyere engelsk undersøgelse viser, at spanske tomater transporteret til England udleder mindre Co2 end engelske tomater dyrket i store opvarmede drivhuse.

I New Zealand er de så grønne i deres produktion at varene derfra, selvom man regner transporten med, har udledt mindre Co2  når de lander i supermarkedet end varer produceret i f.eks. England! Dette er blot to eksempler på, hvor kompleks og uigennemskuelig en problematik dette er og der findes masser af andre eksempler, som desværre aldrig helt når ud til forbrugerne..

Men der er stadig noget vi kan gøre noget som forbrugere! Det er ikke alt der er kompliceret når man gerne vil tænke bæredygtigt og hvilket sted er bedre at starte end hos én selv! -Din egen transport til supermarkedet!

Hvis en sending varer flyves til Danmark og alle kører i bil for at handle dem, vil Co2 udledningen fra bilerne overstige udledningen fra flyet!

Vi har ikke lyst til at høre det, for det er bekvemt at tage bilen ud at handle, ja; men vi bliver nødt til at blive mere bevidste om, hvad det koster i det store regnskab. -Det er det det drejer sig om og det er os som forbrugere der kan gøre en kæmpe forskel, men det kræver at vi bliver villige til at ændre på vores vaner og tænke dele af vores hverdag om.

I stedet for at bestemme sig for hjemmefra hvad menuen skal stå på om aftenen og udelukkende tænke i, hvad man har lyst til, kunne man jo vænne sig til at tænke mere i årstidens frugt og grønt og også vente og se hvad der er tilgængeligt i dit supermarkedet. Dette alene vil formentligt både sikre et lavt Co2 aftryk i og med at det formodentligt er dyrket lokalt (eller i hvert fald indefor landets grænser) OG betyde at du får en friskere og sundere vare som ikke har været undervejs i flere dage.

Det er et svært marked at gennemskue, men vi må gøre vores bedste og bruge vores sunde fornuft og så kan vi ikke mindst starte i det små med én gang om ugen at cykle ned og hente en pose økologiske grøntsager ude fra den lokale avler og spise dem med den bedste samvittighed! Vi ses på cykelstien!

Velbekomme!