Hvad er glutenallergi?
Det antages at mere end 50.000 danskere lider af glutenallergi, også kaldet Cøliaki. Cøliaki er en overfølsomhed overfor proteinet Prolamin som findes i kornsorterne: hvede, rug, byg og havre. Ved allergikere opstår der en reaktion imod gluten, som gør at fimrehårene i tyndtarmen skades, og man kan derfor ikke optage nærring fra kosten optimalt.
Symptomer på glutenallergi
- Vægttab
- Træthed
- Smerter i maven
- Diarré
- Nedtrykthed, depression
- Luft i maven
- Uren hud
- Forstoppelse
Der kan være mange flere symptomer på glutenallergi, for mange allergikere fortæller, at de oplever forskellige reaktioner på gluten.
I nogle tilfælde har man ikke en decideret allergi overfor gluten, men i stedet en intolerance. Forskellen består i at som allergiker, er allergien permanent og derfor livsvarig. Lider man af intolerance kan man med tiden opbygge en vis form for tolerance overfor gluten, og vil derfor kunne indtage det i begrænsede mængder. For nemhedensskyld vil vi her i artiklen beskrive det som allergi.
Man skal desuden være opmærksom på, at lider man af glutenallergi, er der en forøget risiko for at man kan have nedsat tolerance overfor mælkeprodukter, på grund den indvirkning gluten har haft på tarmens slimhinder. Det kan derfor være nødvendigt, i hvert fald i en periode, også at undlade at bruge mælkeprodukter. Der findes dog mange alternativer til mælkeprodukter, eksempelvis soyamælk, kokosmælk og rismælk. Du kan også få yoghurt lavet på soyamælk og ost lavet på gede- eller fåremælk.
Hvordan stilles diagnosen?
I dag stilles diagnosen ved hjælp af en blodprøve. Før i tiden var det også nødvendigt med en biopsi af tyndtarmen. Husk at du skal have indtaget gluten forinden du får taget blodprøven, ellers kan reaktionen ikke ses, og prøven er ikke retvisende.
Husk altid at søge råd og vejledning ved din læge hvis du frygter at du lider af glutenallergi, så kan i sammen finde svaret på dine problemer.
Hvor findes gluten?
Gluten findes i en lang række fødevarer, og det kræver derfor en stor indsats når du starter på din glutenfri diæt. Med tiden lærer man hvilke fødevarer man skal gå uden om og hvilke nogle der er gode. Der er dog nogle du altid skal undgå.
- Mel; Hvedemel, durummel, rugmel,grahamsmel, speltmel
- Bulgur
- Couscous
- Havregryn (der kan dog findes glutenfri havregryn)
- Kager
- Pizza
- Slik; lakrids, vingummi, fyldte chokolader, karamel
- Ketchup, mayonnaise, remoulade, sennep
- Div. Færdigretter
Det vil for de fleste af os være en god ide at skære ned på indtagelsen af gluten da vi indtager alt for meget hvidt brød.
Du kan købe dine glutenfri produkter på nettet, her er de samlet på et sted og det er nemt og overskueligt.
www.helsehelse.dk har et stort udvalg af glutenfri produkter.
Savner du inspiration til glutenfrie opskrifter? Så har de et stort udvalg på Alletiders kogebog
Bagt æblekage (Glutenfri) Frikadeller (Glutenfri)
(billederne er fra Alletiders kogebog)