Kejsersnit

Kejsersnit

Hvad er et kejsersnit?kejsersnit

Et kejsersnit er fødslen af et barn igennem et kirurgisk snit i moderens mave og livmoder. Under visse omstændigheder er et kejsersnit planlagt på forhånd. I andre er det gjort som reaktion på en uforudset komplikation.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen blev omkring 21 % af alle børn forløst ved kejsersnit i 2011, det er faldet ca. 1 % siden 2009.

Hvorfor får man et planlagt kejsersnit?

Nogle gange ved man allerede inden fødslen går i gang, at kvinden skal have et kejsersnit. Årsagerne kan være mange, men her er nogle eksempler.

  • Har du tidligere fået et kejsersnit, kan livmoder vægen være så tynd at der er risiko for at den vil briste under en vaginal fødsel.
  • Du er tidligere blevet opereret i underlivet.
  • Du bærer mere end én baby (Nogle tvillinger kan fødes vaginalt).
  • Dit barn forventes at være meget stort. Dette gælder især, hvis du er diabetiker eller du tidligere har født et barn af samme størrelse, eller mindre, der har lidt alvorlige traumer under en vaginal fødsel.
  • Hvis moderkagen ligger så lavt at den blokerer livmoderhalsen.
  • Hvis barnet har en kendt misdannelse, der kan gøre en vaginal fødsel risikabel.
  • Hvis du er HIV-positiv, og blodprøver nær slutningen af graviditeten viser, at du har en høj virusmængde.

Hvorfor får man et uplanlagt kejsersnit?

 

  • Din livmoderhals stopper med at udvide sig, eller dit barn stopper med at bevæge sig ned i fødselskanalen, og forsøg på at stimulere veerne for at få gang i tingene, ikke har fungeret.
  • Barnets hjertefrekvens giver lægerne anledning til bekymring, og hun vurderer at barnet ikke kan tåle, det fortsatte pres fra veerne.
  • Hvis navlestrengen ligger forkert og der kan være risiko for at barnet bliver afskåret fra iltforsyningen.
  • Moderkagen begynder at adskille sig fra din livmodervæg, hvilket kan betyde at barnet ikke vil får nok ilt, med mindre det leveret med det samme.
  • Du har genital herpes i udbrud, når du får veer eller vandet går. Et kejsersnit vil i så fald hjælpe dit barn med at undgå infektion.

Hvordan foregår et kejsersnit?

Procedurerne kan variere lidt efter hvilket hospital man skal have foretaget kejsersnittet på.

Forundersøgelse: Du og din partner indkaldes til informationsmøde, hvor i bliver informeret om de praktiske forhold omkring kejsersnittet.  Du får af vide hvordan bedøvelsen bliver lagt, hvornår du skal møde ind til kejsersnittet og andre praktiske informationer.

Faste: De fleste hospitaler anbefaler faste fra midnat aftenen før kejsersnittet. Man må dog gerne drikke vand eller te, men ikke mælkeprodukter. Du må gerne børste tænder.

Hvem er tilstede? Operationen foretages af 2 fødselslæger. Der vil være en narkoselæge, som lægger bedøvelsen og derudover vil der være en operations sygeplejerske, en ekstra sygeplejerske og en jordemoder til at tage sig af barnet efter fødslen.

Du må desuden have din partner med, eller hvis du ønsker, en anden person.

Selve kejsersnittet: De fleste kejsersnit foregår med rygbedøvelse, som er den sikreste for både dig og barnet. Nogle gange kan det dog være nødvendigt at du kommer i fuld narkose.

Man kan opleve ubehag efter bedøvelsen er lagt, nogle oplever et fald i blodtrykket og andre får kvalme. Lægerne giver dig medicin som behandler evt. symptomer.

Når bedøvelsen er lagt, bliver der undersøgt om den virker som den skal, inden kejsersnittet startes.

Du får lagt et kateter i blæren, og din mave bliver afsprittet.

Lægen lægger et snit på tværs af maven, så tæt på hårgrænsen som muligt.  Få minutter efter bliver barnet født. Din partner får i de fleste tilfælde lov til at klippe navlestrengen, hvis han ønsker det. Imens syr lægerne din mave sammen igen.

Jordemoderen tager derefter barnet og sørger for at det bliver suget og undersøgt. Og så hurtigt som muligt bliver barnet lagt op til moderen.

Efter kejsersnittet: Du bliver kørt på opvågning, hvor dig, din partner og barnet skal være de næste par timer, imens der bliver holdt øje med dig.

Jordemoderen hjælper med at lægge barnet til brystet. Det hele bliver lidt besværligt gjort af at du er bedøvet. Men efter et par timer aftager bedøvelsen og i bliver flyttet til barselsafsnittet. Der er mulighed for at både dig og din partner kan overnatte på barselsafsnittet, hvilket er rigtig dejligt for det er besværligt for dig at kommer ud af sengen, da dine mavemuskler har været skåret over.  Det er dog meget vigtigt at du kommer så hurtigt som muligt ud og gå, og du vil blive tilbudt smertestillende medicin.

Hjemme igen: Du skal de næste 6 uger skåne dine mavemuskler, og man må ikke løfte ting der er tungere end 10 kg.

Stingene skal normalt ikke tages ud, da der syes med tråd som opløser sig selv. Er dette ikke tilfældet, skal din egen læge tage stingene ud.

Komplikationer: Der kan som ved alle andre operationer opstå komplikationer i forbindelse med kejsersnit. De fleste er ikke alvorlige, men sørg altid for at snakke med din læge om risici.

 

 

Leave a Reply