Min søn er syg, eller altså det går meget bedre nu, heldigvis 😀 Det startede med at han fik ondt i maven onsdag aften. Han jamrede sig rigtig meget og tog sig til maven, jeg tænkte faktisk om han overdrev lidt fordi han kunne se at han fik en hel masse ekstra opmærksomhed og det er jo altid dejligt. Han blev lagt i seng til normal tid og faldt i søvn, så jeg troede faktisk at så var den skid slået…
Der gik dog ikke ret længe, så var Emil igen oppe med tydeligt ondt i mavsen! Stakkels lille mand 🙁 🙁
Emil var meget pyller, der var hverken diare eller opkast, men han ville gerne putte i mors og fars seng, så det fik han selvfølgelig lov til. Natten forløb forfærdeligt, Emil rullede rundt og jamrede sig og vækkede Ella, og da han så endelig sov, vågnede hun og skulle have mad.. Så er det man pludselig mærker at man har 2 børn…
For at vi skulle få bare lidt søvn, spurgte jeg Emil om ikke han og jeg skulle gå ind og sove i hans seng? Det ville han ikke! Han ville have FAR med!! Den var ny. Jeg plejer ikke at kunne gå mere end 1 meter fra Emil når han er syg. Men denne gang var det far der duede. Puha, det var hårdt for mor at klare, jeg følte mig faktisk ret afvist! På den ene side synes jeg at det er fantastisk at far også kan bruges, når han ikke er på toppen, men på den anden side, så plejer det jo at være mig der er den der kan trøste og gøre det hele lidt bedre. Og det er på en eller anden måde en rar følelse.
I går var det blevet værre, han kastede op og havde rigtig ondt i maven. Så dagen blev brugt på sofaen med at se Thomas Tog og Peter Pedal. Emil var helt udmattet efter den hårde nat og faldt flere gange i søvn oven på mig. Nu var det både far og mor der duede og det er faktisk den aller bedste løsning.
Natten forløb nogenlunde smertefrit og Emil har det meget bedre i dag, selvom maven ikke er helt i orden. I morgen er det forhåbentlig helt ovre 🙂
